mandag den 2. januar 2012

2011 i tilbageblik

OKAY jeg overgiver mig.. Laver alligevel et tilbageblik over mit hæsblæsende liv (øhøm..) i 2011: 
I starten af år 2011 gik jeg som sagt stadigvæk på efterskole. Jeg tilbragte derfor næsten al min tid med en masse dejlige mennesker - og pigerne fra min etage og jeg vandt det talentshow vi havde på skolen, med et remix af Out of it, New York, Hey soul sister & We are golden. Jeg havde brugt ufattelig lang tid på at sætte lortet (sry for mit sprog) sammen, og det føltes så godt da vi så endelig optrådte. Wow en følelse indeni! Fra venstre: SS, jeg, Nic, Rikz, Beks, MP, Sandie og Ida.
I april havde jeg besøg af min udvekslingsstudent fra Belgien. Stressende uge, indrømmer gerne at jeg var rimelig lettet da hun tog afsted - men når jeg tænker tilbage var det også rigtig hyggeligt.
Gik lange og rare ture med Line i dejligt forårsvejr. Savner den pige mere end noget andet. Fandt en tvilling i hende (smiler).

Var til pinsefrokost i fantastisk vejr i Virklund, med de dejlige piger fra min etage. Smiler sådan når jeg tænker tilbage på den ubeskrivelige aften (og desværre en aften med liiidt for meget opkast fra min side.. Undskyld piger)



Havde en skøn galla-aften på efterskolen. Alle var så smukke og stemningen var rigtig god. Der var slet ikke tanker om, at det hele skulle slutte kort efter..
Kort efter sommerferien sagde jeg farvel - eller "vi ses", nok nærmere, til min bedste veninde som er i USA i år, som udvekslingsstudent. Hun kommer heldigvis hjem til sommer, og så skal vi ud og se verden. Sammen. Hæ hæ.
Startede på gymnasiet og kom i en fantastisk klasse. Virkelig dejlige mennesker. Desværre skal jeg "sige farvel" til dem, da jeg har valgt en anden linje. Har taget springet fra samfundsfaglig til musikalsk. Det skal nok blive godt, det ved jeg. Men jeg kommer stadig til at savne min gamle klasse, og specielt et par stykker. Øv. Billedet er fra en hyttetur i efteråret med dem. Vi stod op til dette syn.
Fik i sommers min første rigtige kæreste. Og det er vi stadigvæk (selvfølgelig). Han er meget dejlig 
Mistede midt i november på tragisk vis en af mine bedste venner igennem 10 år. Har ikke så meget at sige til det. Tabet er så stort, at det nok aldrig vil gå op for mig.. 
Sidst - men ikke mindst, var 2011 året hvor jeg tabte mig 11 kg. på nogle måneder. Juni til september tror jeg. Benhårdt arbejde, bogstavelig talt. Har ikke delt det her, før nu, da jeg ikke syntes at det var relevant. Men det har været en stor ting for mit 2011. 

Tak til alle, der har været med til, at gøre mig til et bedre menneske i 2011. I betyder alle sammen utrolig meget for mig. Tak. 

5 kommentarer:

  1. Du er det sødeste, Caro! :) Vi ses d. 4 hjemme hos mig! - kys Rikke

    SvarSlet
  2. Meget inspirerende og god blog. Kan rigtig godt lide den :-)

    Kig gerne forbi <3
    Obfashioned.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Der hvor i står rigtig mange mennesker samlet, er i alle vildt flotte! Trust me..

    -Håber du også har lyst til at tage et smut forbi min blog :)

    Kyys Emma
    emmajensens.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Savner dig Caro, især når jeg sådan ser alle dine billeder..
    Jeg håber vi snart ses :)

    Kys fra Maja.

    SvarSlet
  5. Hvor er I alle søde. Tusinde mange tak!

    SvarSlet