Som mejslet i massiv granit: jeg elsker dig for evigt

I lørdags var en stor dag. På flere måder. Men den største grund var, at min bedste ven i gennem omkring 10 år fyldte 18 år. Store dreng. Tidligt på eftermiddagen var Rone og jeg ude med blomster. Omkring kl. 15 kørte Rone hjem og hentede Julie på hendes arbejde, og sammen tog vi over til ham. Der var alle de andre, alle dem som vi har gået i skole med siden vi har helt små. Og familie. Ingen andre.
Vi spiste hjemmebagte boller, jordbær og fødselsdagsbarnets yndlingslagkage. Der var litervis af varm kakao med flødeskum, kaffe og te. Intet manglede. Intet. Bortset fra fødselsdagsbarnet. Min lille skat. Det skar mig dybt i hjertet, men samtidig havde jeg det ret godt. Bedre.

Jeg savner dig. Og det gør så ondt. Men vi har det godt. Vi passer på hinanden. Der er så smukt ude ved dig. Håber at du festede med fra himlen, og at englene passer godt på dig.

Jeg savner dig
Jeg elsker dig
Men du er her hele tiden. Hele tiden i hjertet.