lørdag den 2. oktober 2010

Så var det da vidst også den fødselsdag

Ja, min far og søster har holdt fælles fødselsdag i dag, og for første gang i lang tid var HELE familien samlet. Jeg tror vi var 20, og det føles altså som enormt mange når vi plejer at være knap det halve. Jeg gav min far en jakke (sammen med min søster og mor) og så gav jeg min søster nogle øreringe som jeg købte i H&M i Berlin. Jeg havde egentligt også købt nogle karameller ved grænsen til hende, men dem har jeg selvfølgelig glemt på skolen.. Dumt. Nå, men de sidste gæster tog afsted ved 22 tiden, så det kan man vidst med god samvittighed også godt kalde en lang dag, da de kom kl. 15.

Angående efterskole så havde vi den første elev-fest igår aftes/nat. Det var super hyggeligt og der var rigtig god stemning. Jeg havde det dog ikke for smart, da jeg er blevet ramt af en lettere influenza, og jeg lagde også syg torsdag og fredag. Det havde ellers lige lagt sig, og jeg følte at jeg havde det helt godt igen - men cirka 1½ time inden afgang til der hvor festen skulle holdes, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke havde det for godt.. Så var planen ellers at drikke det væk, men det kunne det ikke, og jeg droppede stort set helt alkohol.

Nu sidder jeg her med ondt i hovedet (og ikke nok med det, så også kvalme af kagemand...). Men noget rigtig godt er sket i dag - jeg har endelig fået købt den nye Tina Dickow cd som udkom i mandags! UHA det er dejligt, og hvor er den bare skøn. Har gået hele ugen og glædet mig til, at komme hjem og købe den. Lidt fødselsdag kan man vel godt holde for sig selv... Også selvom man først har fødselsdag i februar!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar