Future

Jeg lever stadig. På trods af en engelsk eksamen som gik rigtig skidt idag.. Min disposition gik helt fint, og af alle de gange jeg har øvet den, var det foran min lærer og censor det gik allerbedst faktisk. Så trak jeg et spørgsmål om identitet, og jeg blev blandt andet spurgt om, hvor Billy Elliot (en dreng i en film vi så.... i starten af 9.!) fik sin identitet fra. Så klappede det for mig. Damn! Men jeg gik derfra med 7. Det er nu ganske fint, det er den karakter jeg har fået i mundtlig engelsk hele året i min karakterbog også..

Om præcis 2 måneder sker der noget stort. Noget så stort, at det er helt voldsomt.. Overvældende. Efterskole. Tænkte lige på det idag igen. Jeg kom til at tænke på.. Bliver man mon nogensinde helt klar til at give slip på det hele? Slippe alle hæmninger, bare tage afsted? Overlade det hele herhjemme til nogle andre? Det bliver jeg nok aldrig. Men alligevel er jeg i en blanding af at være spændt, nervøs og... Bange.

''Og så op. Op med roden. Farvel, farvel til slægt og venner. Jeg dør - jeg dør af glæde!'' - Citat af Klaus Rifbjerg, i essayet ''at rejse er at dø''.